Ghost Recon Wildlands: Alt du bør vide

Tom Clancy's ghost recon wildlands

En af de helt store nyheder til forrige års E3-messe kom fra Ubisoft, som kunne løfte sløret for, at de er i fuld gang med udviklingen af et nyt spil i den populære Tom Clancy’s Ghost Recon-serie, kaldet Ghost Recon Wildlands.

Her er alt, hvad du behøver at vide om det kommende spil – lige fra rygter om den forventede udgivelsesdato til detaljer om selve gameplayet.

Storyline

Ghost Recon Wildlands kommer til at være det første spil i serien, som bliver et såkaldt open-world spil, hvor spillerne kan bevæge sig frit gennem en stor verden.

Spillet foregår i Bolivia i en ikke så fjern fremtid, hvor landet er blevet verdens største producent af kokain. Det er i sær et kartel kaldet Santa Blanca, der står bag denne produktion, og det har gjort kartellet så magtfuldt, at det udgør en reel trussel for hele verdenssamfundet.

Derfor sender den amerikanske regering, sjovt nok, en eliteenhed kaldet ”the Ghosts” til landet i håbet om at opløse denne magtfulde organisation.

Ghost Recon Wildlands gameplay

Gameplay

Open-world landskabet vil spille en stor rolle i spillet. Ubisoft har sagt, at der vil være ni forskellige typer terræn, herunder bjerge, ørkener og jungler – med hver deres vejrtyper og dag/nat-cyklusser. For at gøre din vej gennem disse landskaber nemmere, har du adgang til en lang række køretøjer, heriblandt biler, motorcykler og buggies.

Som traileren afslører, er man ikke bundet til at løse missionerne på en enkelt måde. Der vil nemlig være flere forskellige måder at løse dem på, lige fra de mere snige-orienterede uden brug af krudt og kugler til de mere aggressive med masser af skyderi.

Udgivelsesdato

Selvom mange af de andre spil, der blev annonceret på E3, fik en eller anden form for udgivelsesdato, så afslørede Ubisoft ikke noget om dette. På spillets officielle hjemmeside står der dog, at det bliver engang i løbet af 2016.

Vi opdaterer løbende denne side, når nye detaljer bliver afsløret.

1 Comment on Ghost Recon Wildlands: Alt du bør vide

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*