Sådan finder du en god gamer mus

Rate this post

En god gamer mus for dig, er ikke nødvendigvis en god gamer mus for alle.

Når du skal finde den bedste mus til dig selv, skal du derfor kigge på dine egne præferencer, samtidig med at du sørger for at snævre feltet af musekandidater ind allerede fra start. Ellers kan det hurtigt virke uoverskueligt, fordi udvalget af modeller og features er så stort.

Her får du derfor 5 basale ting, der er gode at tænke over, når du skal vælge din nye gamer mus.

Læg et budget

Det er nemt at finde en god gamer mus til 1000 kroner, men det kan også sagtens lade sig gøre at finde en mus, der står distancen til det halve.

Det bedste sted at starte, når du skal finde en god gamer mus, er derfor at kigge på dit budget. Har du 500 kroner til en ny mus, er der nemlig ingen grund til at undersøge markedet med dyrere modeller. Er dit budget højere, kan du tilsvarende skære de billigere gamermus fra og koncentrere dig om luksusmodellerne.

Trådløs eller kablet gamer mus?

Om du er til en trådløs mus eller foretrækker en mus med ledning er lidt et temperamentsspørgsmål.

Måske synes du ledningen er i vejen og nyder den frihed en trådløs gamer mus giver dig – men det kan også være, du synes den trådløse teknologi er for ustabil og upræcis. Måske foretrækker du endda den ene type mus til ét spil og den anden til de øvrige.
Her kan derfor også snævre feltet yderligere ind i forhold til din søgning efter en god gamer mus til dine behov.

Har du brug for høj følsomhed eller høj hastighed?

Nogle spil kræver høj præcision og andre høj reaktionshastighed. Det betyder også, at det kan være svært at mestre spillet, hvis din gamer mus ikke opfylder de krav, spillet stiller til musen.

Følsomheden måles i DPI (dots per inch) eller CPI (counts per inch). Jo lavere tal, jo større præcision – og jo højere tal, jo højere hastighed. Hvis DPI’et er højt, skal du nemlig ikke flytte musen særlig meget, før den reagerer, hvilket gør den hurtig. Det gør det dog også svært at ramme noget helt præcist, fordi det kan føles som om cursoren danser rundt på skærmen.

Den mest almindelige DPI ligger omkring 1500 DPI, hvilket som regel er fint til FPS-spil (First Person Shooter) hvor du skal være nøjagtig, når du sigter. Dyrker du i stedet RTS-spil (Real-time Strategy) er en gamer mus med 5000 DPI et bedre valg, fordi du her vil mangle en smule hastighed med kun 1500 DPI.

Tjek vægten på din gamer mus

Her er det igen et spørgsmål om smag og behag, og hvad man er vant til.
Ved skift fra en tung mus til en let mus, kan du dog opleve at miste præcision i dit spil, indtil du har vænnet dig til den nye model.

Læg dig derfor gerne op ad en vægt på musen, der svarer til den, du allerede har. Der findes også modeller, hvor vægten kan justeres. Det er en fordel, når du gerne vil tilpasse musens bevægelser til typen af spil. Spiller du præcisionsspil er en tung mus nemlig nemmere at navigere med, end en let mus.

Hvilke knapper har du brug for?

Der findes et væld af gode gamer mus, men hvis en model er dyr og har masser af funktioner, du alligevel ikke kommer til at benytte, findes der med garanti bedre valg for dig.

Tjek derfor, om musen har alle de knapper, du har brug for – men ideelt set ikke mere end dét.

Du kan finde et bredt udvalg af gode gamer mus med både få og mange knapper hos Ting-til-hjemmet.dk – i alle prisklasser. Og med de ovenstående 5 gode råd i baghånden, kan du allerede fra start kaste dit blik på netop de modeller, der er relevante for dig.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*